Ingen virksomheder har samme finansielle udfordringer, så intet forløb hos os ser ens ud. Vi starter med at forstå hvor I står, hvor I vil hen, og hvor det reelt halter.
Du er den eneste, der reelt forstår tallene
Bogholderen bogfører – men udfordrer ikke tallene
I står over for beslutninger, hvor tallene skal kunne tåle at blive gennemgået
I har 11–50 ansatte og en abonnementsbaseret forretningsmodel
I har ikke (endnu) brug for en fuldtids-CFO
I står over for vækstbeslutninger, der kræver mere end mavefornemmelser
Hvis flere af punkterne lyder bekendte, er I sandsynligvis dér, hvor finansfunktionen begynder at kræve mere end founder + bogholder.
Strukturen i forløbet er den samme – men indholdet bliver bygget ud fra det, vi finder hos jer.
Det vi konkret arbejder med i fase 3, kommer direkte fra det, analysen viser i fase 2.
Hvad sker der: Vi går i dybden med jeres virksomhed – hvor I står, hvor I skal hen, og hvor finansstrukturen reelt begynder at halte. Vi gætter ikke. Vi spørger.
Du oplever: 2–3 sessions med dig og relevante nøglepersoner. Vi går igennem jeres faktiske setup – data, processer, KPI-definitioner, rapportering og beslutningsflow.
Du sidder tilbage med: En konkret nulpunktsanalyse af jeres virksomhed. Ikke en branchegeneralisering. Men et klart billede af, hvor setupet understøtter væksten – og hvor den ikke gør.
Hvad sker der: På baggrund af kortlægningen identificerer vi, hvor finansfunktionen halter mest – og hvor indsatsen skaber størst effekt først. Det er her, det bliver tydeligt, at ingen virksomhed har samme behov.
Du oplever: Vi præsenterer vores fund og et konkret forslag til arbejdsplanen. Sammen justerer vi den, så den passer til jeres tempo, kapacitet og virkelighed.
Du sidder tilbage med: En prioriteret arbejdsplan, tilpasset jeres virksomhed. Ikke en standardskabelon – men en retning bygget på jeres faktiske situation.
Hvad sker der: Vi bygger den struktur, virksomheden konkret mangler – KPI-definitioner, forecast, rapportering, månedshjul, og beslutningsgrundlag. Hvad vi bygger, og i hvilken rækkefølge, kommer direkte fra analysen. Ikke som en præsentation. Men som en del af jeres faktiske måde at arbejde på.
Du oplever: Hands-on opbygning sammen med jeres team. Vi bygger ikke bare løsningen for jer. Vi tager jer med undervejs, så strukturen også fungerer efter forløbet.
Du sidder tilbage med: En finansfunktion bygget til jeres virksomhed – der kan operere uden dig.
Hvad sker der: Vi overleverer strukturen til bogholder, team og ledelse, dokumentation, oplæring, rolleafklaring og faste arbejdsgange. Alt tilpasset jeres setup.
Du oplever: En kontrolleret overgang, hvor ansvaret gradvist flyttes fra dig og strukturen overtages af jeres faste folk.
Du sidder tilbage med: En virksomhed, hvor finans ikke længere afhænger af én person, og hvor du ikke længere er flaskehalsen.
Listen herunder viser typiske leverancer, vi ofte bygger ind i forløbene – men hvert forløb tilpasses den specifikke situation.
Hvad I sidder tilbage med, kommer direkte fra det, kortlægningen viste, at I har brug for.
Nogle virksomheder har allerede en bogholder. Andre har brug for, at vi overtager bogføringen i en periode. Det vigtigste er ikke, hvem der udfører opgaven. Det vigtigste er, at finansfunktionen fungerer og understøtter virksomheden.
Nogle virksomheder har brug for hjælp til at etablere finansfunktionen. Andre har brug for, at vi også driver dele af den i en periode. Begge dele kan være den rigtige løsning.
Vi fungerer ofte som virksomhedens CFO. Ikke fordi målet er en ekstern CFO. Men fordi virksomheden har brug for erfaringen, indtil organisationen selv kan bære opgaven.
En virksomhed med B2C-salg i hele EU henvendte sig, fordi de manglede en bogholder. Momsen drillede, likviditeten var uoverskuelig, og revisor brugte timer på at rette fejl, ingen kunne forklare.
Opgaven startede som en klassisk bogholderoverdragelse, men da rettelserne ikke holdt, fulgte vi dataene tilbage gennem systemerne og fandt årsagen: deres automatiserede EU-salg lagde forkerte data til grund for momsrapporteringen. En fejl, der havde kørt af sig selv i halvandet år.
Vi bremsede skaden med manuelle kontroller, fandt og implementerede en ny løsning, og strammede processerne, så virksomheden ikke skulle bygge videre på et fejlbehæftet fundament. Hele forløbet tog omkring fire måneder.
Løsningen kører stadig i dag.
I mindre virksomheder opstår mange udfordringer løbende. Der bliver kastet mange bolde i luften, og fokus flytter sig hurtigt. Derfor er det sjældent nok blot at sende spørgsmål eller anbefalinger på mail og vente på svar. De faste møder skaber fremdrift og gør det muligt løbende at få afklaret detaljer, der ellers risikerer at blive glemt i en travl hverdag.
— Lone Klank
Det varierer baseret på analysen og kompleksiteten af jeres setup. Vi giver dig et reelt estimat efter kortlægningen – ikke som et gæt på forhånd.
Det afhænger af scope og kompleksitet. Vi sætter altid en fast pris for hele forløbet – så du ikke betaler for tid, men for resultat. Vi taler om det på et indledende møde.
Bogholderen registrerer hvad der er sket. Vi bygger strukturen, der gør, at den registrering kan oversættes til beslutningsgrundlag. De to ting er komplementære – ikke konkurrerende.
En fractional CFO opererer en finansfunktion på timebasis, løbende. Vi bygger funktionen, så I selv kan operere den. Hvis I efterfølgende har brug for løbende CFO-sparring, har I et solidt fundament at gøre det fra.
Hvis I har færre end 10 ansatte og under 5 mio. i omsætning, er det typisk for tidligt. Bogholder + founder kan stadig dække behovet. Vi siger det åbent, hvis det er tilfældet.
Det er sjældent for sent – men jo tættere I er på en due diligence eller funding-runde, jo mindre tid har vi til at bygge ordentligt. Ideelt set giver vi os selv 6–12 måneder før en kritisk milepæl.
30 minutter. Ingen forberedelse. Et ærligt svar.